Oberst Heg og hans gutter [Colonel Heg and his Boys]

              — 245 —
ordentlig viet luthersk Prest var ett — at bry sig om, hvad Sergeant Johnson sagde, det var noget andet.
Denne      for I Evangeliets    Ud¬
bredelse saa nid- kjare unge Mand var aldrig for- knyt. Ved Siden af at virke for sin Preiser inden sit eget Regiment saa reiste han ogsaa ud paa Landet og praket Guds Ord for —¦ "Piender- ne" og for Negre¬ ne. Det var kan¬ ske isar disse stakkels enfoldige ufrie Skabninger, som interesserte ham mest. Her fandt han ingen Feltprest J. H. Johnson. Fordom eller Au-
toritetsdyrkelse og naar han med sin Veltalenhed kunde satte dem i Bevagelse, saa — det gik i Kroppen paa dem og de baade grad og lo og klappet i Handerne, da fik han visstnok ogsaa selv F0de for sin egen livfulde Sjal.
Johnson fulgte Regimentet til det blev afm0nstret — fra f0rst til sidst. Han deltog i flere Slag; men han blev aldrig saaret. Der gik det Rygte, at hans Bibel, som han bar i Bryst- lommen paa sin Uniformsfrak. engang havde reddet hans Liv ved at standse en Kugle. Dette benagtet han. Den f0rste Del var sand — han havde altid baaret sin Bibel med sig; men den havde ikke varet til Beskyttelse mod nogen Kugle; men — vilde han gjerne si med sit eiendommelige gode og lune Smil — den havde beskyttet ham mod Ting som var meget farligere end Rebellernes Kugler.
Mf